Praktisk information

Er du interesseret i at erhverve et kolonihavehus i Veldtofte Haveforening, skal du tilmelde dig som medlem, hvorefter du/I bliver skrevet op på vores interesseliste.

Prisniveauet svinger meget fra hus til hus.
Vi følger derfor Kolonihaveforbundets vurderingsregler. Når et hus skal sælges bliver det vurderet af et vurderingsudvalg fra kolonihaveforbundet, herefter bliver huset prissat.
Prisniveauet ligger på 10.000-100.000 kr. alt efter stand og opførselsår.


Kan man købe et kolonihavehus på afbetaling?
Nej. Kolonihavehuse afregnes altid kontant eller via en bankoverførsel.

Skal man betale indskud til haveforeningen?
Nej. Men man betaler et indmeldelsesgebyr på 500 kr.

Hvad koster det årligt at have en have i Veldtofte haveforening?
Haveleje: 3150 kr.
A' conto vand: 500 kr.
Kloakering: 2400 kr.

Hvordan er ejerforholdet når man har en have?
Grunden på ca. 400-500 kvm. er lejet af Esbjerg Kommune. Huset ejer man selv.

Må man gerne have sommerhus eller bo i eget hus og samtidig komme i betragtning til en have?
Ja - men man skal være bosat i Esbjerg Kommune.

Hvor lang er interesselisten i øjeblikket?
Selvom det ud fra interesselisten måske kan virke som om, der kan gå nogen tid inden man bliver tilbudt en have. Bør man ikke undlade at lade sig skrive på interesselisten, da det kan vise sig at dem der står højt på listen gerne vil vente med at få have og dermed blilver haven tilbudt til de næste på listen.
Det er gratis at stå på interesselisten.

Skal man bo i Esbjerg Kommune for at få en have?
Ja. Kun borgere i Esbjerg Kommune kan erhverve sig en kolonihave i haveforeningen.